hth-holstebrolobet.dk

Mountainbikeløb i Danmark

Uanset hvem du er, og uanset hvor du er, så kan du have stor glæde af at kigge nærmere på de mountainbikeløb, der foregår i Danmark. De er at finde i alle landets store skove, men de er også at finde i små skove nær de mindre byer, hvor du måske ikke havde regnet med, at der var arrangeret løb.

Når det drejer sig om Jylland, så er der særligt mange løb at finde omkring Aarhus, Silkeborg og Vejle, men også det nordjyske byder på spændende løb omkring Aalborg. Naturligvis er der også noget at finde i Sønderjylland, og hvis du tager et smut mod Vestjylland, vil du også her finde et stort udvalg af mountainbikeløb, som du kan enten se eller selv deltage i.

For unge og ældre

Mountainbike er for både børn og unge samt voksne og ældre. Det er en sport, der ikke har nogen aldersgrænse, og også flere og flere piger og kvinder er begyndt at dyrke denne sport, som tidligere mest var noget, drenge og mænd gav sig i kast med. For naturligvis kræver det mod at dyrke denne sport, der udfordrer dig meget, og som stiller store krav til din kondition. Men sporten stiller også krav til både koncentration og opmærksomhed, og din styrke vil også komme på prøve.

Om det er noget for dig at køre mountainbikeløb, er kun op til dig selv. Hvis du giver dig i kast med det, kan du glæde dig over, at der findes rigtig mange løb rundt omkring i landet. Sjælland har også noget at byde på, og særligt i skovene omkring Roskilde er det spændende at køre. Det øvrige Sjælland har også et stort udvalg af løb, og det handler blot om, at du skal finde ud af, om du er til konkurrence eller blot motion. Derefter er mulighederne uendelige.

Udfordring til dig selv

Når du vælger at køre mountainbikeløb, vælger du også at udfordre dig selv, samtidig med at du giver dig selv oplevelser, der ikke minder om dem, du er vant til. Det er spændende, og der er fart over feltet, og du skal holde tungen lige i munden, når det først ruller derudaf. Løbene foregår på mange forskellige distancer, og du kan køre alt fra 5 til 100 km. På denne måde er du sikker på, at du får den udfordring, du skal have, og der er endda flere steder rundt omkring i landet, hvor der findes såkaldte 24-timers løb, hvor det handler om at køre alle de omgange, du kan på 24 timer.

Mountainbike er god motion og en dejlig sport. Selvom der er konkurrence, er alle alligevel gode venner, og det er jo noget, vi kan lide. De fleste vil gerne i mål først, men derfor kan vi godt være venner alligevel.

Comments are currently closed.