Hvordan bliver du klar til cykelløb?
Har du cyklet et stykke tid og snart skal i gang med at køre dit første cykelløb, kræver det naturligvis, at du har forberedt dig godt. Med en god forberedelse kommer du rigtig langt, og så er der endnu større chance for, at du kan få en god placering.
Træningen er afgørende
Først og fremmest handler det om, at du skal have trænet det, der skal til. Optimalt set skal du gerne have trænet over en længere periode. Det er en god idé at begyndemed at træne om efteråret og fortsætte hen over vinteren, hvorefter du er klar til foråret. Om vinteren kan du træne rigtig hårdt, og du kan kombinere det med styrketræning, som gør, at du bliver endnu stærkere. Du bestemmer naturligvis selv, om du vil træne alene eller med andre, men når du træner med andre, sikrer det dig, at du bliver dygtigere til at placere dig i feltet. Når du ikke har kørt cykelløb før, kræver det meget at kunne ligge i et felt, og det er jo særligt erfaringen, der tæller noget. Hvis du træner sammen med andre, kan du øve dig i at blive bedre til dette.
Vedholdenhed er vigtig
Det kræver rigtig mange timer i sadlen at blive en god cykelrytter. Det er derfor en god idé at træne i al slags vind og vejr, da det vil ruste dig til at kunne klare det, der ligger foran dig. Det kræver også, at du er villig til at spise det, der skal til, måske følge et kostprogram. Du skal selvfølgelig passe på med at spise for meget, for så vil du blive for tyk og ikke kunne følge med i løbet. Det handler naturligvis heller ikke om at være alt for tynd, for så kommer du kommer du til at mangle kræfter.
Det rigtige udstyr
Når du cykler, skal du også have det rigtige udstyr. Det er ikke ligegyldigt, hvilken cykel du vælger. Når du træner i en klub, kan du snakke med de andre om, hvilken cykel det kan være godt at have, og du kan have stor fordel af at fokusere på, hvad det er for nogle hjul, der sidder på cyklen. De rigtige hjul er banalt sagt afgørende for, hvor godt du kommer til at køre.
Du skal selvfølgelig også have det rigtige tøj-Kører for en klub, så har de selvfølgelig ofte noget tøj, som du skal have på, når du kører løb. Du kan under alle omstændigheder kun køre licensløb, hvis du er medlem af en klub, men hvis du vælger at køre motionsløb, behøver du ikke at være medlem af en klub.
Forud for dit cykelløb kan det anbefales at spise en let portion mad, og det er altid en god idé at have en gel i lommen, som du kan tage, mens løbet ruller.
Comments are currently closed.